top of page
IMG_20200617_191543_edited.jpg

FASANER

Hvert år beholder vi fasankyllinger fra det sidste hold i august måned. Disse kyllinger går vinteren over i dertil indrettede volierer, og dette gør at vi er sikre på at have høner til næste forår, men også at vi bibeholder kvaliteten fra forgangne sæson.

I februar måned bliver der opsat nye volierer til fasanerne på nyt græs med nye juletræer. Fasanerne går 43 høner sammen med 5 kokke i hvert anlæg. De første æg kommer i den sidste tredjedel af marts måned.

De daggamle fasankyllinger starter deres liv i huse hvor der i mindst ét døgn har gået 6-8 hvide italienerkyllinger. Disse fungerer som ammemødre for fasanerne som gør det lettere for fasanerne at finde varme, vand og mad.

Efter 2-4 dage, afhængigt af vejret, får kyllingerne adgang til en forgård som totalt måler 18 m2. I forgården er der kort og langt græs, foder, vand, sand og siddepinde.

Efter 9-14 dage får kyllingerne adgang til en stor løbegård med åben himmel (på nær overnet), vand, foder og siddepinde samt masser af naturlig beskæftigelse. På denne måde vænnes fuglene gradvist til livet i terrænet, så kyllingerne har de bedste forudsætninger når de sættes ud. Når kyllingerne er ca. 6 uger gamle, bliver de skånsomt fanget og pakket i dertil indrettede kasser hvorefter de personligt bliver leveret af ejer.

Alle varianter avles separat således at der sikres rene linjer mellem de forskellige varianter.  

Vi er altid på udkig efter blodfornyelse, så sig endelig til hvis du besidder nogle af de nævnte variationer.

DSC03564.jpg

Rugeri

Fra og med 2022 ruger Engbjerg Vildtopdræt alle æg selv. Med eget rugeri slutter vi også cirklen og er dermed uafhængige på alle facetter i opdrættet fra æg til 6-ugers kylling. Desuden har vi også lettere ved at imødekomme kundernes ønsker da vi er mere fleksible med leveringsdatoer når vi selv har rugeri og planlægger kalenderen.

DSC04295.jpg

Foder

I Engbjerg Vildtopdræt bruger vi højeste kvalitetsfoder fra start til slut. Dette gør vi for at give kyllingerne den bedste start på tilværelsen.

Når kyllingerne er mellem 10-14 dage gamle, får de 2 mm-piller. I den sidste uge af forløbet får kyllingerne en pille som er en anelse større. Grunden til dette er at det oftest er den pillestørrelse som de får når de bliver sat ud i skoven. På den måde er de bedst rustede til at blive en succes i netop din fasanudsætning.

Hos de æglæggende høner bruger vi en færdig pille som indeholder alle de råvarer der skal til for at dyrene kan præstere optimalt.

Almindelig fasan

Den primære fasantype er en middelstørrelse fugl på cirka 1,7 kg for kokkene og 1,3 kg for hønerne. Disse fugle er nøje udvalgt for deres rolige opførsel og fine flyveegenskaber. Hvert år udtages både høner og haner der nøje udvælges og tages fra til næste års avl. Dette sikrer både sundhed og kvalitet.

DSC04660_edited kopier.jpg

Melanistic

Den melanistic-farvede kok har den karakteristiske blågrønne farve mens hønerne nærmest er sorte. Fuglene kommer af en ren stamme, uden iblanding af almindelige fasaner. Kokkene vejer 1,6 kg, og hønerne 1,2 kg (voksen vægt).

DSC08906_edited kopier.jpg
DSC04546_edited kopier.jpg

Kobber/Cinnamon  

Den kobberfarvede fasan minder meget om den almindelige fasan i tegning og størrelse. Dog er kokkene mere rødbrune over i det kanelfarvede. Hønerne er ligeledes mere rødbrune, og man kan let se forskel på dem og en almindelig fasanhøne. Kokkene vejer 1,7 kg, og hønerne 1,3 kg (voksen vægt).

DSC04362_edited_edited kopier.jpg

Isabel

Den isabelfarvede kok er hvid med sort tegning på ryggen og marmoreringer på brystet. Kokkene kan variere lidt i forhold til hvor mættede de er i farven på ryggen. Hønerne har samme tegning som en almindelig høne, men er dog en anelse lysere i farverne. Kokkene vejer 1,6 kg, og hønerne 1,2 kg (voksen vægt).

Cappucino  

Den cappucino-farvede fasan er uden tegning, og hønerne og kokkene er ens. De har en svag rødbrun farve som varierer en del i forhold til hvor mættede de er. Kokkene vejer 1,7 kg, og hønerne 1,3 kg (voksen vægt).

DSC03908_edited_edited kopier.jpg

Hvid

Den hvide fasan er helt hvid, men har ikke røde øjne og er derfor ikke albino. Dog forekommer der enkelte med sorte pletter da man jævnligt krydser dem med melanistic. Kokkene vejer 1,6 kg, og hønerne 1,2 kg (voksen vægt).

DSC04195_edited_edited kopier.jpg
DJI_0289_edited.jpg

PRISER

  Alle priser er eksl. moms. 
Gældende for 2025.
6-ugers fasankyllinger:
Alm ringfasan                                                54 kr. stk. 


 

Ved større partier, kontakt os og få et tilbud.
 
Avlsdyr efter endt æglægning:                  40 kr. stk.                    
ÆG
Alm. ringfasan.                                               10 kr. stk.  
Fragt af æg                                         195 kr. pr. kasse.
 
Ved større bestillinger bliver fasanerne leveret,
ellers kan der arrangeres udlån af kasser.

bottom of page